Materialer og pleje

Alma Høm smykker er lavet af sterlingsølv 925 eller sterling sølv 925 belagt med 18 karat guld. Selv om både 925 sterlingsølv og forgyldt 925 sterlingssølv er holdbare materialer, kan du med enkle forholdsregler forlænge holdbarheden på dine smykker endnu mere. 

Her er nogle råd, som forlænger dine smykkers levetid - uanset om den er forgyldt sterlingsølv eller rent sterlingsølv.

  • Undgå at sove, bade og dyrke sport med smykkerne på.
  • Undgå direkte kontakt med vand og kemikalieholdige produkter som f.eks. olie-/alkohol- og parfumeholdige cremer og sæber. 
  • Undgå at smykkerne ligger i direkte sollys i længere tid. 
  • Undgå at opbevare dine smykker på badeværelset - fugten fra badet og vasken får smykkerne til at oxydere hurtigere. Opbevar dem i stedet i den lille smykkeæske de kommer i, og gerne i en lufttæt pose.

Om Alma Høm

Alma Høm er et smykkebrand, opstartet i 2016 i København. Alma Høm blev grundlagt med ønsket om at designe og skabe håndlavede smykker af høj kvalitet til mennesker i alle køn og aldre. 

Som håndværker er jeg altid på opdagelse i nye materialer, teknikker og farvekombinationer. Derfor fremstiller jeg selv hvert et smykke med kærlighed og nysgerrighed. Dette særligt med inspiration i præcolumbiansk og mesoamerikansk håndværk. Mine smykker fremstiller jeg udelukkende i ædelmetaller og oftest i kombination med ædelstene, halvædelstene eller ferskvandsperler.

Jeg har et stærkt ønske om, gennem mine smykker, at viderebringe ældre kunsthåndværk i selskab med bæredygtige kvalitetsmaterialer. Jeg anvender så vidt muligt 95% biosølv i mine smykker, hvilket indebærer at det er gammelt sølv der renses og genanvendes i nye smykkedele. Dertil sælges alle smykker i en lille fin æske med FSC-mærket for ansvarligt skovbrug. Alle materialer købes indenfor EU og overholder derfor EU lovgivning i henhold til ordentlige arbejdsforhold og overholdelse af menneskerettigheder.